Et foredrag om traumer, mening og muligheden for at finde en vej videre i livet ved Berit Riis Langdahl
Et foredrag om traumer, mening og muligheden for at finde en vej videre i livet
Kan man læse sig til recovery efter traumer? Og kan læsningen skabe grobund for posttraumatisk vækst?
Når et traume griber ind i et menneskes livsplan, er årsagen sjældent kun nytilkomne helbredsproblemer. Eksistentielle følger som tab af tillid, uskyld og værdighed kan ryste et individ i dets grundvold og udfordre troen på både identitet, fri vilje og mening. Hvordan finder man en vej videre i livet, når man er traumatiseret, og verden ikke længere virker tryg og god? Mulige svar herpå kan findes i filosofi og litteratur.
I dette foredrag tager Berit Riis Langdahl afsæt i personlige erfaringer med traumer, PTSD og arbejdet med at komme sig igen. Hun introducerer en humanistisk traumeforståelse og inddrager udvalgt litteratur af filosoffer, traumeoverlevere og andre forfattere. En sådan etisk og æstetisk tilgang til traumer kan skærpe bevidstheden om tabserfaringer og personlig livsanskuelse. Udvalget af skønlitteratur, vidnesbyrd fra KZ-lejre samt filosofiske og fælleskulturelle tekster kan med fordel suppleres med tekster, der tidligere i livet har spillet en vigtig rolle for den ramtes selv- og tilværelsesforståelse. Tilsammen kan de bidrage til at bekræfte den udsattes identitet og værdier og belyse, hvorfor livet stadig har mening trods katastrofer, krige og ondskab.
Læsning kan ikke helbrede PTSD, men tænkeres værker kan inspirere den sårbares egne tanker om traumet og vise en vej til at få genskabt oplevelsen af en grundlæggende orden i både selv og verden. En sådan genopretning af eksistentiel stabilitet efter traumet kan bidrage til meningsskabelse, mestring og en posttraumatisk vækst med øget indsigt og livskvalitet. Derfor kan en sådan metode være et supplement til eller et led i professionel behandling.
Sponsoreret af de kommunale §18 midler
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 17. november 2026 kl. 19:00 til 20:30
Tilmeldingsfrist Mandag d. 16. november 2026 kl. 19:30
Sted
Hellerup Kirkes Sognegård
Margrethevej 7 B
2900 Hellerup
Arrangør
Bedre psykiatri Gentofte, Bedre Psykiatri Gentofte
Tlf. +45 60684717
gentofte@bedrepsykiatri.dk
Vi har lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Bedre Psykiatri Gentofte bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser