Hvordan Virtuel Reality hjalp Vibeke af med stemmerne efter 27- års stemmehøring ved Vibeke Andersen
Hvordan Virtuel Reality hjalp Vibeke af med stemmerne efter 27- års stemmehøring
Vibeke Andersen vil fortælle om hvordan det har været at være patient i mere end 30 år i psykiatrien. Om massive mængder af medicin, elektrochok, tvangsmedicinering, og konstante stemmer i hovedet, der fortalte Vibeke at hun ikke var noget værd, og at der ikke var nogen der havde brug for hende. Vibeke har været svingdørspatient i 20 år, og så ind i en fremtid som var meget dyster og uden håb.
Vibeke blev i 2020 tilbudt at være patient i et forskningsprojekt, som gik ud på at mindske stemmehøring for patienter med Skizofreni ved hjælp af Virtuel Reality (VR). I løbet af forskningsprojektet øvede Vibeke sig i at sige fra over for stemmen i sit hoved, og resultatet af deltagelsen i projektet, har ændret Vibekes liv radikalt.
Vibeke er i dag stemme fri på 5. år, er ude af psykiatrien, har genfundet håbet og er nu i gang med at læse til Pædagog på UCSyd.
Jonas Wridt (Specialpsykolog og specialist i psykoselidelser) fra Specialpsykologiskcenter i Værløse vil deltage i aftenen og sige lidt om VR- behandlingen, set ud fra hans perspektiv og hans erfaringer med at tilbyde patienter denne form for behandling mod stemmehøring. Hvilke potentialer har behandlingen nu og i fremtiden, og hvordan er det som psykolog at udføre behandlingen på patienterne?
Vibeke deler ud af sine egne erfaringer, mht. hvad man som pårørende evt. kan gøre over for den der er ”ramt” af stemmehøring, hvordan man som ”ramt” kan formulere overfor ens pårørende hvilke behov man har.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til både Jonas og Vibeke efter hver deres oplæg.
Sponsoreret af de kommunale §18 midler
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 8. oktober 2026 kl. 19:00 til 20:30
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 7. oktober 2026 kl. 19:30
Sted
Hellerup Kirkes Sognegård
Margrethevej 7 B
2900 Hellerup
Arrangør
Bedre psykiatri Gentofte, Bedre Psykiatri Gentofte
Tlf. +45 60684717
gentofte@bedrepsykiatri.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Bedre Psykiatri Gentofte bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser