Håb i psykiatrien ved forperson og daglig leder Lotte Frost Jørgensen
Når små glædesfulde øjeblikke skaber store forandringer – om aktivitet, håb og livsmestring i psykiatrien
Aktiviteter i psykiatrien er ikke blot adspredelse; de er små, kraftfulde og transformerende øjeblikke, hvor mennesker igen kan mærke sig selv, finde ro eller opleve glæde, kreativitet og håb midt i det svære. Når mennesker får mulighed for at opleve succes – selv i det helt små – og være aktive i stedet for “patienter”, kan noget forandre sig indefra.
I foredraget sættes der fokus på, hvorfor aktiviteter gør en reel forskel, og hvordan små enkle aktiviteter i ligeværdigt samvær kan have afgørende betydning for at få det bedre.
Der fortælles om Håb i Psykiatriens samarbejde med frivillige, patienter og personale på psykiatriske afsnit, samt om de tilbagemeldinger, der kommer fra patienter og personale på foreningens mange forskellige indsatser.
Foredraget kommer også ind på MotionsCaféer for mennesker med svær psykisk lidelse – herunder både potentialet og de udfordringer, der er med rekruttering. Samtidig gives der indblik i, hvordan der arbejdes med hård, men meget inkluderende motion, som styrker livsmestring og fællesskab.
Der sættes samlet set fokus på livsnødvendigheden af fællesskaber, aktiviteter og motion med afsæt i konkrete erfaringer fra psykiatrien.
Foredraget er henvendt til alle, som interesserer sig for psykisk lidelse.
Foredragsholder er Lotte Frost Jørgensen, stifter og forperson i Håb i Psykiatrien, hvor fællesskabende aktiviteter er kernen i at skabe mod, håb og handlekraft for mennesker indlagt i psykiatrien.
Sponsoreret af de kommunale §18 midler
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 4. marts 2026 kl. 19:00 til 20:30
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 3. marts 2026 kl. 19:30
Sted
Hellerup Kirkes Sognegård
Margrethevej 7 B
2900 Hellerup
Arrangør
Bedre psykiatri Gentofte, Bedre Psykiatri Gentofte
Tlf. +45 60684717
gentofte@bedrepsykiatri.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser